Er du træt af Ikeamøblernes sjælløse udtryk? Leder du efter et varmere og mere personligt udtryk i hjemmet? Det kan være svært at finde noget unikt på de endeløse sider af masseproducerede varer. Der er heldigvis alternativer, som både er mere personlige og ofte også mere bæredygtige. Læs med her og bliv inspireret til at pifte hjemmet op på nye måder.
Giv nyt liv til gamle møbler
Et billigt og bæredygtigt alternativ til nye møbler er at gå på jagt i de mange genbrugsbutikker, der findes rundt omkring i landet. Der kan man ofte finde gemte skatte til en brøkdel af de penge, man ellers skulle af med, hvis man købte fra ny. Ud over de penge du sparer, kan du også klappe dig selv på skulderen over at have sparet klimaet ved at genbruge. Dertil går overskuddet hos mange genbrugsbutikker til velgørenhedsarbejde rundt omkring i verden. På den måde kan du med god samvittighed bruge dine penge uden at skulle bekymre dig om dit klimaaftryk og tilmed være med til at gøre tilværelsen nemmere for dem der er dårligere stillet end dig.
Investér i dine drømme
Er du til den mere luksuriøse ende af indretningen, kan du også udforske de mange auktionssider, der findes på internettet. Giv dig i kast med jagten på det helt særlige møbel, der måske er dyrere end de fleste andre, men samtidig også flottere og af bedre kvalitet. Leder du for eksempel efter det lækre og retro udtryk, som palisandermøblerne emmer af, er der bedre chancer for at finde det på auktion, end hvis du skulle købe det fra nyt. Palisander er et stærkt og levedygtigt materiale. Men det betyder også, at træerne vokser langsomt, og med den store efterspørgsel, der er efter dem, bliver de sjældnere og sjældnere. Derfor kan det betale sig at bruge lidt ekstra tid på at lede efter et møbel, der allerede har bragt andre glæde. Selvom det lykkes, er det stadig ikke helt billigt at investere i den eksklusive indretning. Hvis man ikke lige står med pengene i hånden, kan man stadig nå det inden auktionshammeren falder. Du kan nemlig hurtigt og nemt tage et banklån, og stadig være med til at byde. Det kan være det værd, for har man først fundet det rigtige møbel, kan det pryde i hjemmet i mange år ud i fremtiden. Ja, det kan sågar gå i arv til dine børn og børnebørn.