Når du køber tøj til dit barn, er det vigtigt at huske på, at dit barn bruger mange timer om dagen på at lege. Det er derfor vigtigt, at du køber børnetøj, der er behageligt at have på. Dit barn skal kunne bevæge sig rundt og lege i tøjet. Desuden er det vigtigt, at tøjet er praktisk, så det kan holde til lidt af hvert. Det kan også være vigtigt at overveje, om dit barn selv kan tage tøjet på. Det vil gøre dit barn mere selvstændigt.
Bevægeligt tøj
Når du skal ud for at købe nyt børnetøj, er det vigtigt at overveje tøjets stof. Det skal være behageligt at bevæge sig rundt i tøjet. Børnene er meget aktive i deres hverdag, hvor daginstitutioner som dagpleje, børnehave og skole sørger for, at børnene kommer udenfor. Det bløde bomuldsstof kan være behageligt for dit barn at have på, når de skal være aktive.
Det er desuden vigtigt, at tøjet er slidstærkt. Når børnene leger og tumler kan tøjet risikere at gå i stykker, hvis ikke det er lavet i et slidstærkt materiale.
Det selvstændige barn
Det starter allerede i dagplejen, hvor barnet begynder at blive mere selvstændigt. Jo ældre barnet bliver, jo mere ansvar begynder han eller hun at skulle tage. Allerede i dagplejen lærer barnet selv at tage sit tøj på. Det kan derfor være en fordel at købe tøj, som dit barn nemt selv kan få på.
I starten kan det altså være en god idé at undgå tøj med lynlås og knapper. Det kan være svært nok at få bukserne op om numsen. Lynlås og knapper kan være en frustrerende kamp, når man er ved at lære at tage tøj på. Det er altså vigtigt at tænke på dit barn og dets udvikling, når du køber tøj.