Det er ikke en svær kunst at gøre boligen til et sjovere sted at opholde sig. Faktisk kan du med få midler skabe nyt liv og gøre atmosfæren helt fantastik i dine forskellige rum.
I dette indlæg bringer vi en hurtig guide til dig, der gerne vil give dine døre nye, skønne farver. Lakering af døre behøver nemlig ikke være svært – faktisk kan du med blot fem trin komme helt i mål.
Sådan maler du dine døre:
Afmonter døren
Du bør aldrig male dine døre, mens de stadig hænger i dørkarmen. Det gør det ganske enkelt sværere at se, om du har fået lagt et jævnt lag maling, hvilket har stor betydning for slutresultatet.
Afmonter derfor døren og pil hængsler ud, så der kun er døren tilbage. Døren bør du efterfølgende placere på et plant underlag, der sikrer en god arbejdsstilling, da du både skal slibe, grunde og male.
Vask døren
En ældre dør vil ofte være fuld af snavs og fedt – særligt omkring håndtagsområdet. For at undgå skjolder, når du maler døren, bør du renser den grundigt. Sørg for at se på rensemidlet, om det er velegnet til den overflade, du vil vaske.
Slib ned
Når døren er 100 % tør efter vasken, kan du slibe den. Formålet med dette er at komme alle ujævnheder til livs, så den nye omgang maling lægger sig bedst tænkeligt. Det lille lag med støv, der opstår, kan blot fjernes med en almindelig fugtig klud.
Grund døren
Når døren er ren og slebet, kan du grunde den. Sørg for at gøre arbejdet grundigt, og anvender du en malerrulle, bør du gå døren efter med en bred pensel, så du får glattet grunderen jævnt ud.
Når grunderen er tør, kan du evt. efterse resultatet og finpudse med let sandpapir, hvis der er ”helligdage”.
Mal nu døren
Tillykke. Du er nu nået dertil, hvor du kan male døren i den friske farve, du vil føre ind i hjemmet. Så grib din malerrulle på ny og mal døren. Husk at gå den efter med en pensel for at glatte malingen ud og opnå det bedste finish.