Når man tænker vandbakkelser, så tænker man tit dessert og blandt andet waleskringle. Men det er faktisk sådan, at vandbakkelser passer perfekt ind i det salte køkken. Det hænger sådan sammen, fordi der faktisk slet ikke er sukker i vandbakkelser, da de kun består af hvedemel, æg, vand og smør. Vandbakkelser er en utrolig lækker og delikat type bagværk, der med det rette tilbehør kan fremstå meget professionelt og specielt. Du kan lave fyldet lige efter din egen smag, og sådan noget som for eksempel laks, bacon, hummus eller oksekød kan alt sammen fungere. Du kan blande disse med lidt grøntsager og noget lækker flødeost eller cremefraiche. Husk også nogle krydderier til at spice tingene lidt op.
Vandbakkelser der ikke falder sammen
Vandbakkelser har ry for at være noget tricky bagværk, men det er slet ikke så svært. Det kræver blot en god opskrift på vandbakkelser, og at man følger den præcist. Der er som sagt kun 4 ingredienser i, så det er ikke den store indkøbsliste, du skal have gang i til at lave selve dejen. Du kan faktisk lave vandbakkelserne, og fryse dem ned, hvilket kan være smart mht. en fest, så du kan lave vandbakkelserne i forberedelsesfasen. Husk at de skal fryses uden fyld. Det skal du tilføje til de optøede vandbakkelser på selve dagen.
Vandbakkelser som set på TV
Hvis du har set Masterchef, Den Store Bagedyst eller andre programmer, hvor deltagerne skal slå sig løs med deres kulinariske evner, så har du måske også set de opgaver, hvor de har skulle lavet eclairs eller den frygtede Croquembouche. Croquembouche er det store tårn, der består af flere små profiteroles. Det frygtede i opgaven består i, at man skal lave et stort tårn bygget op med caramel. De fancy ord er egentlig bare forskellige betegnelser for netop vandbakkelser, og det er måske med til at understrege, at vandbakkelser er noget lækkert, som man bør prøve at lave.