Soveværelset får normalt ikke ligeså meget indretningskærlighed som de andre rum i hjemmet. Det har nok noget at gøre med, at gæster ikke ser så meget til soveværelset, og at du også selv oftest befinder dig derinde, når du alligevel skal sove. Dog kan et veldesignet soveværelse, ligesom alle andre rum, betyde en højere følelse af afslappethed og velvære. Hvis du befinder dig i et rum, som du kan lide, så smitter den følelse også af på dig. Denne følelse kan især opnås i soveværelset, hvis man blot indretter det til at være så afslappet som muligt – hvilket også kan være med til at give en bedre nattesøvn. Når indretningen skal finde sted, kan du finde inspiration fra diverse kanter af internettet b.la. forbrugerhuset.dk, hvor der samles en lang række inspirationskilder til mode og indretning. Et af de største hovedbrud, når man skal indrette soveværelset, er sengen. Sengen står som soveværelsets omdrejningspunkt og måske det vigtigste objekt i hele hjemmet, så hvordan bærer man sig lige ad med valget af sengen?
Vælg en seng der stemmer overens med soveværelset
Det vigtigste for sengen er selvfølgelig, hvor behagelig den er at sove i. Det er altid alfa omega. Hvis sengen passer perfekt ind i soveværelset, men ikke føles specielt dejligt at ligge i, så fortsæt din jagt efter noget bedre. Søvnens kvalitet har umådelig stor effekt på resten af vores liv, så dét må ligge som førsteprioritet. Dernæst, hvis du har fundet senge, som har både komfort og kvalitet i orden, så kommer spørgsmålet, om sengens placering i netop dit soveværelse. Hvilke ting skal man holde øje med, når det kommer til sengens modemæssige kvalitet og relation til resten af soveværelset?
- Størrelse. Sengen skal passe proportionelt med soveværelset.
- Sengen skal helst passe ind med soveværelsets farvepalet. Hvis soveværelset f.eks. har mørkere, afslappede farver, så skal sengen med fordel være af samme farvespektre.
- Hvis dit soveværelse er nymoderne, så passer en seng med metalben f.eks. godt ind – hvis det omvendt er mere i rustik-stilen, kan træben på sengen passe godt ind.