Jeg drømmer om: ægget fra Arne Jacobsen

ægget

Ægget er blandt en af de mest kendte stole i verden. Den har i dag udviklet sig til meget mere end blot en dansk designerstol. I dag anerkendes Arne Jacobsen i hele verden.

Jeg må indrømme, at jeg godt forstår grunden, da det er en helt igennem fantastisk stol, han har skabt. Designermæssigt holder den stadigvæk, selvom den er helt tilbage fra 50’erne. Det hjælper selvfølgelig også, at mange af de møbler fra 50’erne og 60’erne har vundet frem igen.

En fantastisk stol

Ægget er en helt fantastisk stol, her tænker jeg både på designet af den og hvordan den er at sidde i.

Min ryg er meget lang, og derfor sidder jeg dårligt i de fleste stole, men når jeg sidder i Arne Jacobsens Ægget sidder jeg helt fantastisk. Det er den perfekte stol at sidde i, hvis du lige skal tjekke din iPad, eller hvis du bare genre vil sidde og slappe lidt af. Det er i hvert fald her, at jeg en dag skal drikke min morgenkaffe.

Hvis du aldrig kan finde en god stol, kan jeg helt klart anbefale Ægget. Pga. prisen og udseende er det nok ikke en stol, som man har mange af derhjemme. Men det er en fantastisk stol, hvis du leder efter en stol, hvor du lige kan sidde og slappe lidt af.

Bedre end de mange kopier

Det er tydeligt at se, at Ægget stadigvæk er populært ud fra de mange kopier, som du kan købe af den. Du kan købe virkelig mange stole, som er meget inspireret af den. Eller direkte ligner den.

Men som du godt kan se på prisen på mange af de billige stole, er de slet ikke er samme høje kvalitet. Ofte er kopierne lavet af plastik, og det ser både grimt ud, samtidig med at du ikke sidder særlig godt i dem.

Fritz Hansens hjemmeside kan du se flere eksempler på, hvilke farver og læder du kan vælge i mellem. Du får 100 pct. kvalitet for pengene.

God investering

En anden god ting, ved Ægget, er, at hvis du passer ordentligt på din stol, kan du sagtens sælge den videre og få mange af dine penge igen.

For Arne Jacobsens brugte møbler er i virkelig høj kurs, så hvis du en dag skifter stil derhjemme, eller bare gerne vil opleve noget nyt, kan du sælge den videre til nogle andre.

I lyset af det synes jeg, at Ægget er en god investering. Stolen på billedet koster 36.000 kr., og det er nok mange penge for de fleste mennesker. Men hvis du gerne vil spare lidt penge, kan du holde øje med diverse auktionsside, her plejer der at være masser af designermøbler til salg.

Her er jeg ret sikker på, at du sagtens kan finde Ægget.

Hvis du gerne vil se flere Arne Jacobsens møbler, kan du se masser Fritz Hansens hjemmeside, da de har en helt sektion med Arne Jacobsens møbler.

Gad du også godt slappe af i Ægget?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *