Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt, og bor du i et velindrettet og smukt hjem, skal julepynten naturligvis være ligeså. Heldigvis findes der et hav af forskellige former for julepynt, som kan give dit hjem den helt rigtige julestemning. Læs med her og få gode råd til, hvordan du pynter dit hjem smukt op til jul.
Juletiden er for mange lig med hygge i massevis. Dagene bliver kortere og kortere, og mens kulden rusker i træerne udenfor, er det tid til at pynte op indenfor og gøre hjemmet klar til jul. Om vinteren bruger vi mere tid indenfor end normalt, og det er en oplagt anledning til at pynte op med smukt julepynt og skabe en hyggelig julestemning. Det bringer nemlig varme og glæde i den kolde tid, og desuden er det en hyggelig tradition. Mange ynder at pynte hjemmet op med traditionelle julekugler, adventskranse, kalenderlys og kravlenisser, men det er helt op til dig, hvordan dit hjem skal pyntes op.
Et personligt julehjem
Hvis du gerne vil pynte dit hjem stilfuldt op, kan det være en god idé at vælge et tema. På den måde kan du begrænse dig en smule, så dine ideer ikke tager overhånd. En hel masse forskelligt julepynt kan nemlig godt komme til at virke rodet, mens enkelthed ofte giver det bedste resultat. Et tema kan for eksempel være, at du vælger nogle få farver, som du pynter op med. En gennemgående farve i dit julepynt, giver et stilfuldt udtryk.
Det er en god idé at pynte op med pynt i materialer og farver, der minder om din nuværende indretning. Det giver en harmonisk sammenhæng mellem stilen i dit hjem og dit julepynt. Desuden kan du overveje at skabe plads til din julepynt ved at fjerne de nipsting og pyntegenstande, som står fremme resten af året. Således undgår du nemlig, at din bolig fremstår rodet. Du har højst sandsynligt allerede noget gammelt julepynt liggende, og hurra for det. Ved at blande nyt og gammelt julepynt, skaber du nemlig et kreativt og ikke mindst personligt julehjem, som er helt dit eget.
Skab stemning med julepynt
Julepynt giver en fantastisk stemning i hjemmet. Det giver et yndigt og personligt udtryk at sætte din julepynt sammen i grupper, for eksempel på borde og i vindueskarme. Du kan overveje at pynte din vindueskarm med en bedårende nissefamilie fra det populære mærke Etly Klarborg. Nisserne forhandles hos Kop & Kande, og de vil uden tvivl tilføre dit hjem masser af hygge og julestemning. Du kan lade mor-nissen, far-nissen, Thomas, Trine eller Bjørn flytte ind til jul, eller du kan vælge at pynte op med nogle af Etly Klarborgs andre hyggelige julefigurer, for eksempel de søde snemænd, eller flotte julebukke.
Er du mere til elegant og moderne julepynt, så finder du hos Kop & Kande et stort udvalg af mere moderne julepynt til fornuftige priser. Du kan for eksempel dekorere dit juletræ med en Georg Jensen guldbelagt juleuro, eller pynte vindueskarmen med fine, minimalistiske Kähler Nobili juletræer i hvid keramik. Du finder også smukke lysestager fra blandt andre Stelton, som kan skabe julestemning med funklende og levende lys. Julen er som bekendt lysenes fest, og foruden elegante lysestager, kan du passende pynte dit hjem op med kalenderlys og en adventskrans. De levende lys giver et varmt og hyggeligt skær på de mørke decemberaftener, og når du, de fire søndage i advent, kan tænde et stearinlys, er du sikker på, at julestemningen er i hus. Med et kalenderlys kan du i spænding tælle ned til juleaften, og du kan vælge at placere det i en hjemmelavet dekoration, for at gøre det personligt, så det passer til resten af dit julehjem.