Vi stræber efter at indrette os personligt og hyggeligt i vores hjem, men samtidig gøre det med en moderne twist og med den røde tråd i fokus. Udover design og udtryk skal det gerne også være behageligt, funktionelt og brugbart. Der er flere måder at dekorere stuen på en moderne måde, der samtidig forener hygge, personlighed og funktionalitet.
Komfort og hygge
Når det kommer til komfortable møbler, der samtidig forbindes med hygge, kan en kurve stol nævnes. Lav et hyggeligt hjørne i stuen, hvor en læselampe, bløde tekstiler og stolen omkredser et hyggeligt læseområde. Læg eventuelt et lunt lammeskind i stolen for ekstra komfort.
Sørg også for at have en masse bløde og dejlige puder og plaider i sofaen, og synes du det bliver for voldsomt med de mange puder og tæpper i sofaen til dagligt, kan du med fordel have en flettet stor kurv stående ovre i hjørnet, fyldt med bløde tekstiler, der er klar på at blive taget i brug, når hjemmet er omringet af søde gæster.
Levende lys spreder hygge og varme
Det er ikke kun tekstiler, der er med til at skabe den hyggelige stemning i stuen, også levende lys. Har man ikke en pejs eller brændeovn, kan man sagtens selv lave sit eget ”ild sted”, hvor man stiller en masse bloklys på et fad. Det skaber et moderne alternativ til en åben pejs. Hav dog et åbent øje på lysene, mens de brænder.
Find skønne loppepund til skønne priser
En måde at spare penge på indretningen, og samtidig gøre det hyggeligt og personligt, er ved at tage på de mange loppemarkeder rundt omkring i landet. Her kan du finde alt lige fra store møbler til smånips. Du kan finde alt til stuen og børneværelset til haven og mandens værktøjskasse.
Loppemarked tip:
Er der en god kræmmer gemt i dig, kan du prutte om prisen og endda spare endnu flere penge. Vær imødekommende og høflig, men stadig kæk og bemærkelsesværdig. Tro på dig selv, og udstrål ikke for meget, at du er vild med varen, da sælger så vil stå fast om prisen.