En luft til luft varmepumpe er opdelt i en udedel og indedel, som forbindes med en rørledning, som helst ikke må være meget længere end 7 meter. Fordamper, kondensator, kompressor og ekspansionsventil er de fire hoveddele i varmepumpen. I fordamperen udvindes varmeenergi fra luften udefra, som overføres til et kølemiddel, som så småt vil begynde at fordampe som resultat af temperaturstigning. Derefter føres kølemidlet videre til kompressoren, hvor trykket i kølemidlet øges. Når trykket begynder at stige, vil temperaturen i det fordampede kølemiddel også stige yderligere, hvilket giver et endnu højere varmeenergipotentiale. Efter dette vil kølemidlet løbe videre i systemet, hvor det igen vil kondensere som resultat af temperaturfald, og derefter vil det løbe tilbage ud til fordamperen. Inden temperaturen igen falder, overføres varmen fra kølemidlet til den luft, der kommer igennem varmepumpen, som så sendes ud i rummet og ind i boligen.
Du har muligvis også set en luft til luft varmepumpe på en tur til syd Europa, hvor de i stor stil anvendes som airconditionanlæg. Stort set alle luft til luft varmepumper har nemlig indbygget kølefunktion, hvor pumpen køler huset i stedet for at varme. Derfor kan en luft til luft varmepumper let anvendes hele året rundt. Derfor kaldes de også klimaanlæg i daglig tale. Oftest anvendes luft til luft varmepumper som en supplerende varmekilde til el eller fjernvarme. Her fungerer en luft til luft varmepumpe specielt godt til at stabilisere indeklimaet både ved at regulere temperatur og ved at rense luften og skabe et godt indeklima. Med en luft til luft varmepumpe i boligen eller sommerhuset vil det også medføre en energioptimering, da varmepumper er særdeles energieffektive, da de kan overføre meget energi ved et minimalt forbrug. Derudover kører de også på elektrisk strøm, hvilket også vil sige, at vedvarende energi kan benyttes til at holde varmepumpen i gang, hvilket er godt for miljøet og giver et stort fremtidspotentiale.