Dit hjem er den base, hvor du skal føle dig godt tilpas, og hvor du skal kunne slappe af efter en lang dag. Din indretning har meget at sige, når det handler om at få skabt et hjem, hvor du føler dig godt tilpas.
Hvis du føler, at dit hjem mangler noget personlighed og karakter, kan du her få nogle tips til, hvordan du ved at udsmykke dine vægge, kan lave om på det.
Udsmyk dine vægge med fede plakater
Du har måske ikke før tænkt på at udnytte dine vægge mere i din indretning, men faktisk kan det gøre en kæmpe forskel for stemningen i et rum. Fire tomme og hvide vægge er sjældent ret personlige, men det kan du hurtigt gøre dem ved at hænge nogle fede plakater op.
Det fede ved plakater er, at du kan sætte dem i rammer, så de pludselig får et mere eksklusivt look. Når du bliver træt af dem eller ønsker forandring i din indretning, kan du altid bare skifte dem ud med nogle andre. Du kan gå efter farverige plakater, plakater kun med tekst el.lign.
Hæng hylder op på dine vægge
Når du hænger hylder op på dine vægge, giver det rummet noget mere fylde og karakter, men det er samtidig en praktisk løsning, fordi du får lidt mere opbevaringsplads. Hvis du finder nogle fine hylder til dine vægge, kan du sætte nogle små, søde kasser derpå eller pynte op med alle dine nipsting, gamle arvestykker eller nogle billeder i rammer.
Du vil opleve, at det lynhurtigt giver noget til rummet. Når du udnytter både gulve, lofter og vægge, kommer dit hjem til at virke mere gennemført og sammenhængende. Der skal i virkeligheden ikke ret meget til, når du gerne vil skabe mere personlighed i dit hjem.