Boligindretning kan være rigtig sjovt, fordi du kan skabe dit helt eget. Dog kan det faktisk også være svært at finde ud af, hvad det helt præcis er, du ønsker mht. din indretning. Du kan have en masse tanker oppe i hovedet, som er svære at få gjort til realiteter. Hvis du ønsker dig et mere friskt og moderne hjem, kan du følge nogle af disse tips.
Beslut dig for et farvetema
Når du skal forsøge at skabe en flot indretning, hjælper det altid at vælge et farvetema. Hvis du udvælger 2-3 farver, som du holder dig til i hvert enkelt rum, vil det skabe noget harmoni og en rød tråd, der er rar for øjet. Når du træder ind i et rum, og nogle bestemte farver går igen, vil rummet virke virkelig gennemført. Du kan også sagtens nøjes med én farve i hvert rum eller flere end tre. Det afhænger meget af, hvad du synes, der er flot.
Brug pyntepuder og tæpper
Det er rigtig fint både i sofaen og din seng, hvis du bruger pyntepuder og tæpper. Det gør det først og fremmest mere behageligt, men det gør også meget for indretningen. Du kan altid lade puderne og tæpperne matche det eventuelle farvetema, som du kører. Nogle farvekombinationer der bl.a. kan være virkelig flotte er:
-
gul, lilla og blå
-
mørkegrøn, blå og lyserød
-
lyserød, orange og mørkeblå
Mal dine vægge i nye farver
Hvis du føler, at din indretning er lidt kedelig, kan det altid hjælpe at få nogle flere farver ind i den. Dog kan det godt være svært at vurdere, hvordan man lige skal få dem implementeret i indretningen. En nem måde der til gengæld vil skabe rigtig store resultater, er hvis du maler nogle vægge i helt nye farver. Det kan godt virke lidt skræmmende, men du behøver ikke være så bange, for du vil hurtigt opdage, at det faktisk er rigtig flot.
Bring mere liv ind i din indretning
Det er faktisk ikke så svært at gøre din indretning mere frisk og livlig. Som sagt kan farver gøre rigtig meget, men ligeledes kan planter og blomster friske tingene helt vildt meget op. Hvis du går på jagt efter nogle fine vaser, kan du finde nogle blomster og planter, der passer dertil, så de kan pynte rundt omkring i dit hjem. Det er stort set ikke et rum, hvor det ikke pynter med en plante.
Glem ikke haven
Nu hvor du går op i indretningen indendørs, må du ikke glemme din have. Den kan du også nemt gøre flottere og mere indbydende. Hvis du gør noget ud af dit hjem, giver det rigtig god mening at føre det videre ud i haven også. Du kan f.eks.:
-
pynte med træflis i dine bede, så de ser mere gennemførte ud
-
sætte et flot hegn op omkring din terrasse, så det skaber et hyggeligt hjørne
-
finde en fin bænk, der kan pynte op ad din husfacade