Der er få ting så dejlige og forårsagtige som at sidde på terrassen en lun majaften og lytte til fuglenes kvidren med et glas vin i hånden. Heldigvis er der ikke længe til, at de varme måneder for alvor er over os, og derfor kan du med fordel begynde at gøre terrassen klar lidt før. Der vil ofte være en del ting, som er gode lige at tage et kig ekstra kig på, særlig hvis terrassen stort set har været ubrugt i løbet af vinterhalvåret. Det er for eksempel en god idé at danne sig et overblik over ting som kvaliteten af fliserne, og så er det selvfølgelig også en fordel at have grillen og havemøblerne klar til brug.
Nye fliser?
Mange har en flisebelagt terrasse, og her er det vigtigt, at man en gang imellem bruger noget tid på at efterse kvaliteten af fliserne. De skal naturligvis ikke udskiftes hvert eneste år, men de holder heller ikke for evigt og kan både blive beskadiget af fugt, plantevækst og almindeligt slid. Hvis du vurderer, at det er tid til en udskiftning, kan det heldigvis sagtens lade sig gøre at finde billige belægningssten, så du slipper for at bruge en formue på nye fliser. Du kan for eksempel tage et kig på siden http://www.sandgaardbeton.dk/, hvor du kan købe et væld af havefliser i stort set alle typer.
Find havemøblerne frem
Noget af det hyggeligste ved en terrasse er at sidde derude og nyde et dejligt og veltilberedt måltid mad. Derfor er det vigtigt, at du husker at sætte havemøblerne frem, og hvis du har grill, skal den selvfølgelig helst også gøres klar. Et par potteplanter, for eksempel med nogle lækre krydderurter, kan også pynte gevaldigt, og så kan du jo tilmed bruge dem i madlavningen. På koldere dage kan det også være en stor fordel at have et par dejlige uldtæpper til rådighed.